Børne plaider Kashmir
hvid-lotus-top@4x

Bløde plaider fra Nepal

Til marts går turen til Nepal for at sætte gang i den første produktion af børne plaider i Kashmir.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted.

Barnets helt eget tæppe som kan bruges fra fødslen til 6-7 års alderen. Et let, blødt og slidstærkt tæppe som holder længe, hvis man vasker det nænsomt.

Plaiderne er på vej og lander hos mig sidst i maj.

Ideen

Ideen til plaiderne voksede frem da jeg fik børnebørn.

Jeg har altid selv elsket bløde plaider og ønskede mig som 7 årig min egen mohairplaid. Jeg fik en grøn plaid som jeg var meget glad for i mange år.

Da børnebørnene kom ind i min verden, købte jeg tæpper til dem alle i fødselsgave, de var gode da de var helt små, men hurtigt blev tæppet gemt væk, glemt eller brugt i dukkevognen. Tæpperne var ikke store nok til at man kunne putte en 2 årig i klapvognen med det som “dyne” til middagsluren, så jeg måtte altid bruge mine egne tynde uld tørklæder.

Min ide med tæppet er at det bliver barnets eget tæppe gennem mange år, først som svøb, så i klapvognen, i bilen når det er lidt koldt eller sent og som hygge tæppe i sofaen sammen med mor og far.

Tæppet bliver samme størrelse som en junior dyne 100 cm x 140 cm.

Tæppet bliver fremstillet i let ren kashmir uld.

På grund af corona- krisen ved jeg ikke helt hvornår plaiderne kommer til Danmark, de har jo også måtte lukke ned i Nepal.

Håber de kommer i maj.

Der bliver 5 varianter, alle tæpperne har forskelligt design og farve sammensætning.